Klik og se annoncen

På Kragerup Gods arbejdes der sammen med de lokale, og noget af det bedste og mest sprøde ved forår og sommer er at køkkenchef Frank Bybjerg Andersen på vej til arbejde hver dag selv er i marken med Simon Hansen Nord, for at stikke de første grønne og hvide asparges, som serveres straks samme dag for gæsterne i restaurant Blixen, sammen med bl.a. friske spiselige blomster, som præger alle retter hele sommeren.

- Friske råvarer er og bliver bare nr. 1 når det gælder friske asparges: i butikkerne er de ofte 1-2 uger gamle, fortæller de to eksperter.

Restauranten åbnede på Karen Blixens 130 års fødselsdag d. 17. april 2015 og er placeret i den smukke kælder i hovedbygningens midterfløj. Her kan man nyde både lækre frokoster og skønne middage i rolige og hyggelige omgivelser.

Klap din bøf

Også restaurantens kød kommer fra egne marker.

- Vi har vores eget slogan: 'klap din bøf'. Vi elsker at servere en stor fed bøf med håndskårne fritter og bearnaise lavet fra bunden. Kødet er fra vores eget højlandskvæg, som går udenfor på godsets marker hele året og har haft et godt liv, indtil de bliver skudt på marken. På den måde er de levende det ene sekund og døde det næste, og når ikke at blive stressede af transport. Derfor er kødet så mørt, pointerer kokkene.

Menuen følger således på fornemmeste vis årstiderne og det lokale udbud af råvarer. Det giver god mening for godsejer Birgitte Dinesen.

- Jeg synes, jeg oplever at der er stor forståelsesafstand mellem forbrugere og landmænd. Der er ikke mange der ved, hvordan man f.eks stikker asparges, da det ikke er en grøntsag folk har hjemme i køkkenhaven, og der er også langt fra oplevelsen af køernes gode liv til bøffen på tallerkenen.

- I restaurant Blixen laver vi al maden fra bunden og det store hit er klart vores bøf fra vores eget kvæg med håndskårne fritter og bearnaise lavet fra bunden. Men vi har også et á la carte kort, som bliver skiftet efter årstidens råvarer. Om lidt får vi f.eks leveret friske sandart fra Tissø.