Klik og se annoncen

Bøgelunde: - Når man ser på verdenshistorien kan det ind imellem se ud, som om menneskeheden er en flok lallende fjolser. Dette citat stammer fra historiker Kåre Johannessen, der fortæller om det foredrag han skal holde i Bøgelunde Forsamlingshus onsdag den 22. januar klokken 19.00.

Fortsættelsen på det noget bombastiske udsagn lyder: - Det er der naturligvis en forklaring påâ?¦ vi ER en flok fjolser! Det er på én gang interessant og foruroligende at høre, hvilke vanvittige udtalelser denne verdens store ledere gennem tiderne har gjort sig skyldige i.

I dette muntre foredrag vil jeg fremlægge en mængde eksempler på, hvilke snæversynede, indskrænkede og rent ud idiotiske udtalelser, magthavere og meningsdannere op gennem historien har gjort sig selv til grin med. Hør f.eks. guldkorn fra Winston Churchill, Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Mahatma Ghandi, Martin Luther, og en lang række andre kendte og mindre kendte kloge hoveder!, lover Kåre Johannessen.

Kåre Johannessen vil være kendt af mange fra en række tv-programmer, bl.a. historiequizzen, hvor han demonstrerer både vid, bid og historisk viden. Sidstnævnte tre ting kommer også i spil når Kåre holder foredrag, så publikum må indstille sig på mulig trækken i smilebåndene, når Kåre tager fat på verdenshistorien med humoristisk alvor og alvorlig humor.

Billetter inklusive kaffe, te og kage koster 125 kroner, og bestilles på forhånd på mail bfvenner@gmail.com eller på telefon 30115095.

Foredraget er en del af Projekt Liv i Forsamlingshusene, støttet af Slagelse Kommune.