Klik og se annoncen

En 23-årig mand fra Vemmelev blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved og efterfølgende varetægtsfængslet.
Han blev anholdt tirsdag morgen klokken 5.30 i Kajgade i Skælskør, hvor et vidne så ham komme ud fra en ejendom med en stol, han netop havde stjålet.
Den 23-årige blev tilbageholdt på stedet, indtil politiet ankom få minutter senere.

Det viste sig, at der også var stjålet en værdiboks indeholdende smykker på stedet, og derfor blev den 23-årige sigtet for indbrud.
Han er foreløbig varetægtsfængslet frem til den 14. august.