Klik og se annoncen

Af Lene H. Augustsen

Guldbryllup: Den 6. september 1969 sagde Karen og Tom Petersen ja til at leve sammen i medgang og modgang. Det samme gjorde Ebba og Bent Hansen. Faktisk gjorde de det ved den samme ceremoni og festen delte de også. Her 50 år efter fejrer de også guldbrylluppet sammen.

Karen og Ebba er enæggede tvillinger, men det var nu ikke derfor, at de blev gift den samme dag. Næ, det var deres far, der sørgede for det.

- De ældre søskende var flyttet sammen, men da Bent og jeg fortalte, at det ville vi også, fik vi at vide af far, at så skulle vi gifte os. Vi skulle ikke leve på polsk. Vi lovede, at vi ville gifte os, når jeg blev udlært, fortæller Ebba Hansen.

- Da de havde fundet en dato, kom far ned til os, og sagde at hvis vi skulle giftes, så skulle det være samme dato. Jeg tror, han gerne ville følge begge sine piger op ad kirkegulvet, siger Karen, sådan en på hver side, og så blev det på den måde.

De kommende ægtemænd protesterede da heller ikke, for som Tom siger: 'Det er da altid vigtigt at have et godt forhold til svigerfar. '

Render ikke sammen hele tiden

Ebba og Bent havde kendt hinanden næsten altid, for han var karl på pigernes fædrene gård ved Ting Jellinge, men det var først da, Ebba var 16 år og de begge spillede dilettant, at amorinerne indfandt sig. Et halvt år efter de to fandt sammen, fik Karen og Tom et godt øje til hinanden i den lokale håndboldklub i Hårslev/Ting Jellinge.

Da kæresterierne blev alvor, og de flyttede sammen, bosatte Ebba og Bent sig i et hus i Dalmose, og Karen og Tom etablerede sig i huset ved siden af pigernes barndomshjem. Der bor de endnu, mens Ebba og Bent forlod deres første fælles hjem, for at flytte få huse længere hen ad vejen.

De to søstres tilværelse har på en eller anden måde fulgt det samme spor i alle årene. De blev begge udlært i butik i Slagelse, den ene i Irma og den anden hos H.B., det der i dag er Kvickly. De har begge fået tre børn, som de passede hjemme, og efterfølgende arbejdede de hos postvæsenet, til det blev tid til at gå på pension. Fem børnebørn er det også blevet til - altså til hver af parrene, og tanken om at flytte fra Dalmoseområdet, har aldrig været oppe og vende.

- Jeg skal bæres herfra, siger Tom, sådan er det.

- Der er nok mange ting, hvor vi er fulgtes ad, men selv om vi bor tæt på hinanden, er det ikke sådan, at vi render sammen hele tiden. Det har det aldrig været. Vi ses, når der en grund til det, siger Ebba.

Slibe kanterne af

Til det uundgåelige spørgsmål, der må stilles alle guldbrudepar (i dette tilfælde to af slagsen), 'hvordan holder man sammen i 50 år?', er der ingen af parrene, der kan give en opskrift eller bare et rigtig godt råd. For det er bare gået stille roligt, som Karen siger. Tom er inde på, at det måske handler om, at lade kvinderne bestemme, men både Ebba og Karen er enige om, at det er mændene, der i sidste ende får deres vilje.

- Det handler nok mest om at slibe kanterne af, og så finder man ud af det sammen, siger Karen.

Det dobbelte guldbryllup markeres om morgenen, og der er parrene dog ikke sammen. I Dalmose er der vækning klokken 7.00 og i Ting Jellinge klokken 8.00, men selve festen bliver fælles. Og sådan har det været med de fleste store begivenheder i Ebba og Karens liv.