Klik og se annoncen

Efterårsferie: I efterårsferien slår Omø dørene op til en uge fyldt med spændende aktiviteter og oven i det hele koster det kun en flad tyver at sejle med færgen hele efterårsferien fra fredag den 11. til søndag den 20. oktober.

Det hele starter lørdag den 12. oktober med livemusik på Perlen, og herefter går det slag i slag hele ugen med vildtspil, høstmarked med græskarudskæring, mini-mosteri, pandekager, popcorn, makeup- og neglebod, kræmmerboder og hjemmesyltede ø-produkter, lystfiskerkonkurrence, høstbal med spisning og dans ved Klaus og Servants, gys og gry i Historiens Hus og guidet fugletur for hele familien.

Traktorbussen kører desuden hele ugen, ligesom Omø Perlen og Omø Havnegril også har åbent hele ugen.

Ud over at deltage i et af de mange sjove og spændende arrangementer er det selvfølgelig - som altid - muligt at nyde Omøs skønne natur, finde fossiler på stranden, gå på opdagelse i den gamle bondeby og lege på en af Danmarks bedste legepladser på Omø Havn.

Læs mere på www.omoe-net. dk.