Klik og se annoncen

Jul: Hvordan udtrykker man et vanvittigt forbrug i et smukt design? Det giver elever fra 9. klasses kunst og design linje et interessant bud på i Købmandsgården i Skælskør. Et overvæld af pakker danner et skulpturelt juletræ og giver os både en smuk og dejlig julestemning og en besk eftertanke.

- Da vi spurgte elever fra kunst- og designlinjen, om de havde lyst til at hjælpe os, tænkte vi i mere traditionelle baner, forklarer Mona Woolf, der er medlem af Købmandsgårdens julegruppe. - Men klassen og deres lærer Danilo Krstajic havde en helt anderledes kunstnerisk tilgang til opgaven. Vi købte med det samme deres ide og synes resultatet er fantastisk flot, smukt og tankevækkende. Så dejligt, når de unge mennesker viser os, at de tænker, mener og udtrykker noget om den tid vi lever i.

Alle er velkomne til at komme indenfor og nyde de unge menneskers skulpturelle jul.