Klik og se annoncen

Slagelse: GrydeGuru, webshop med udgangspunkt i Slagelse, er af Pricerunner netop kåret som Årets E-handel 2020 i kategorien 'Køkken',

I begrundelsen for kåringen lyder det blandt andet: Grydeguru har en effektiv og hurtig kundeservice med flere kontaktmuligheder. Butikken har en god hjemmeside, hvor det er nemt og hurtigt at finde produkter, få overblik over leveringsmuligheder og fragtomkostninger samt at bestille.

Jeanette og Brian Grevelund, som lancerede den populære webshop for cirka ni år siden, glæder sig over udnævnelsen.

- Vi er glade for kåringen. Vi gør virkelig alt hvad vi kan for at yde en høj service. Vi svarer normalt indenfor et halvt minut, og har uddannede isenkræmmere til at ta' telefonen. Vi er superskarpe på priserne - og så har vi et kæmpe udvalg, pointerer parret.

Grydeguru har til huse i kælderregionerne under parrets isenkramforretning i VestsjællandsCentret. Det giver samtidig en helt unik mulighed for at yde en ekstra god service i forretningen.

- Vi har i webshoppen et kæmpe udvalg, som vi ikke har mulighed for at ha' i butikken. I stedet har vi en skærm opstillet, hvor man kan se udvalget i webshoppen, fortæller Brian Grevelund.

- Det betyder at man som ekspedient føler man har lidt mere i værktøjskassen. Og kunderne blive glade, når de finder det de skal bruge - og kan få det med i hånden med det samme.

Foto: Evan