Klik og se annoncen

Foto: Lene H. Augustsen

Nytpr: Vi ved det godt: Fyrværkeri kan være farligt. Alligevel glemmer vi beskyttelsesbrillerne nytårsaften. Særligt de unge glemmer brillerne, og det vil Optik Skælskør gerne hjælpe på vej.

Nytåret er lig med fest og farver, men for flere hundrede danskere ender den på sygehuset. Alene sidste år blev der behandlet 254 fyrværkeriskader på danske sygehuse - heraf 35 alvorlige. En stor del af dem kunne være undgået, hvis personerne havde haft beskyttelsesbriller på.

Desværre er vi danskere ikke særligt gode til at huske beskyttelsesbrillerne, når nytåret skydes ind - og særligt de yngre generationer er slemme til at glemme brillerne. En opgørelse fra sidste nytår viste, at halvdelen af både voksne over 34 år og børn under 15 år brugte beskyttelsesbriller - mens kun 20 pct. af de 15-17-årige og 10 pct. af de 18-25-årige bar briller. For aldersgruppen 26-34 år var tallet helt nede på fem pct.

Pas på den vigtigste sans

Derfor lyder opfordringen fra ejerne af Optik Skælskør, Mads Adrian Fredborg og Stine Ditlevsen: - Husk nu beskyttelsesbrillerne! Vi ved, at de voldsomste skader rammer dem, der ikke beskytter deres øjne, så det gør en stor forskel, om man bruger briller eller ej, siger Stine og Mads tilføjer:

- Synssansen er nok den vigtigste - og den mest dominerende - sans, vi har. Derfor skal man passe godt på øjnene nytårsaften, for konsekvenserne af ikke at gøre det kan være fatale.

For at følge op på opfordringen tilbyder Optik Skælskør, at man frem til nytårsaften, så længe lager haves, kan hente et par gratis beskyttelsesbriller i butikken.