Klik og se annoncen

Flakkebjerg: Efterårsferien er skolefri, men prøv alligevel at komme med i skole, når Flakkebjerg Skolemuseum holder åbent med omvisning, blækregning og tavleskrivning.

Tag børn og børnebørn med og hils på lærer Jensen. Han underviser i at skrive på tavle og fortæller om udenadslære og anskuelsesundervisning, om at gå i skole hver anden dag og om lokum i gården. Forskolelærerinde fru Ingeborg Nielsen ansatte ham for nogle år siden. Hun virkede som lærer på Flakkebjerg Forskole i næsten 50 år, fra hun blev ansat i 1915, til skolen lukkede i 1962.

Derefter blev hun boende indtil 1979, hvor hun flyttede på plejehjem.

Forskolen i Flakkebjerg er blandt de ældste i Danmark og fremstår som en unik ramme for mere end 100 års skolehistorie. Skolestuen er komplet med tavler, grifler, anskuelsestavler, skolepulte og kateter. I lærerindens privatbolig er komplet dagligstue, spisestue, køkken og soveværelse. Interiøret er fra 1904-1962.

Mødested: Flakkebjerg Skolemuseum, Gimlingevej 2, Flakkebjerg, 4200 Slagelse

Varighed: Kl. 11.00 - 12.00

Praktiske oplysninger: Ikke egnet for kørestolsbruger.

Pris: 50 kr. for voksne. Børn u. 18 år er gratis.

Tilmelding: billetter kan købes på billetexpressen eller bestilles på telefonnr. 5943 2353 senest torsdag den 10. oktober.