Klik og se annoncen

Tekst og foto: Steen Andresen

Kunst: Hun hedder Leila Buchardt Joensson, bor på Askegaarde i Den Gamle Smedje fra midt i 1800-tallet, Holtenvej 9 på Stigsnæs ved Skælskør, hvor du kan finde Kunst & historisk håndværk.

Når vi holder foredrag i Den Gamle Smedie, fortæller Leila Joensson, så nævner jeg ofte Skælskør som den smukke middelalderby og vores prægtige herreborg fra 1500-tallet, Borreby.

Området emmer af historie, og det var en af årsagerne til, at vi valgte at flytte til Askegaarde, Skælskør.

En anden årsag var kunstnersammenslutningen KIT og det kunstneriske fællesskab. Skælskør er et rigtig godt sted at være kunstner.

Lærer, kunstner og arkæologistuderende

Leila Joensson er uddannet lærer med billedkunst som linjefag, men har med tiden udviklet sig til en dygtig portrætmaler, hvilket hendes store produktion i værkstedet i den gamle smedje tydeligt viser. Endvidere har Leila taget en Master i pædagogisk udviklingsarbejde, arbejdet som lærer og elsker at formidle. Hendes interesse er middelalder, billedkommunikation og håndværket som maler i det hele taget. Jeg undrede mig over, at man på danske middelaldermarkeder arbejdede med ikoner fra syden og slet ikke tog vore egne ikoner med, nemlig kalkmalerierne, som er vores egen tradition.

Min tilgang til kalkmalerierne er ud fra en kunst- og kulturhistorisk vinkel. Af samme grund glædes jeg over de gamle kirker og fortidens kunst. Menneskets forhold til religion har været repræsenteret i kunsten gennem tusinder af år.

At male (skrive) 'Ikoner' hører til den byzantinske og ortodokse ikon-tradition. I Norden har vi en anden 'stil'. Vores ikoner som fx kalkmalerier er naturligvis inspireret af de byzantinske motiver som forlæg, men tolkningen og udførelsen lå hos middelalderens håndværker - her malermesteren.

Og hans arbejde har min store interesse. Hvor kommer malingen i øvrigt fra, og hvordan fremstiller man den?

Forfatter

Jeg mødte min mand Jørgen (Viking) i vikinglandsbyen ved Lejre, og vi flyttede hertil for at kunne bo og arbejde sammen et spændende sted med natur og med den fantastiske historie, som området emmer af. Mit værksted er her i smedjen, og Jørgen har indrettet sit træværksted i hallen på den anden side af gårdspladsen.

Og så udkommer i februar 2020 min tredje bog, den sidste roman i Harigasti-trilogien. En slægtsroman, der udspilles i før-romersk jernalder - også kaldet keltisk jernalder. En historisk roman, en slags kulturhistorisk roman, som er en blanding af virkelighed og fiktion.

Så middelalderen bliver nærværende.

Et besøg værd

Hos Kunst & historisk håndværk på Holtenvej 9 på Stigsnæs ved Skælskør udbydes kurser i 'Klassisk portrætmaleri' og 'Nordiske ikoner'. Derfor har jeg også haft og vil fortsætte med portrætkurser i FOF-regi, som jeg glæder mig meget til.

Undervisningen foregår dels i Slagelse og dels i Den Gamle Smedie, der er nænsomt restaureret og fungerer som værksted og galleri med en snert af middelalderstemning.

Kig forbi og mærk fortiden. I december har parret Jørgen og Leila juleåbent d. 8., 15. og 21. med salg af bøger, kunst og historisk håndværk. Alle dage kl.10.00 - 14.00. Se program og info på www.kunstoghistoriskhaandvaerk.dk