Klik og se annoncen

I skoven 2019:

Fuld gang i

billetsalget

Festival: Efter sidste års kæmpe succes afholdes Musik i Skoven igen i år.

Datoen er lørdag d. 3. august, og arrangørerne oplyser at billetsalget er godt i gang på ticketmaster.dk og Cassiopeia på Algade 15 i Skælskør.

Allerede nu har man solgt over halvdelen af de tilgængelige 1000 billetter.

- Kom og oplev den gode danske sommerstemning med navne som Erann DD, Jakob Sveistrup, Zididada, U2 JAM, Magtens Cover & DAD JAM, lyder det i invitationen.

Musik i skoven er en endags musikfestival i de skønne omgivelser i Skælskør Lystskov. Arrangør er også i år Christopher Falkenstrøm, som har en vision om at skabe en hyggelig havefest med god musik og kulørte lamper.

- Dørene åbnes kl. 14, og frem til musikken starter kl. 15 har vi arrangeret underholdning og warm up. Folk er velkomne til at medbringe festivalstol eller et tæppe. Det vil være muligt at købe mad og drikke på pladsen frem til vi lukker ved 01-tiden.