Klik og se annoncen

Af Steen Andresen

Hellig tre konger: Søndag den 5. januar var der travlhed i de små hjem både på Agersø og Omø. Enten forberedte man sig med udklædningsmuligheder, eller også gjorde man klar til at modtage de som vanligt mange udklædte løbere, der ville aflægge tavst visit om aftenen.

Det tavse besøg

På Agersø var der omkring 35, der var ude at løbe Hellig Tre Konger. Avisens udsendte fik selv besøg af hele 31 af dem, skønt han befandt sig et godt stykke fra gadekæret. Som en af løberne sagde, da masken var faldet: Du bor faktisk lidt uden for løbeområdet!

Antal løbere er en markant nedgang fra sidste år, hvor der var 75 løbere på gader og stræder.

Men festligt er det, når flokkene stikker de maskedækkede hoveder indenfor og ganske tavst kigger rundt i lokalet, mens vi i stuen prøver at få dem til at give lyd og dermed give sig tilkende.

Men forgæves, og man fornemmer det tilfredse smil bag masken. Man spejder efter afslørende hænder, gangarter, øjenfarver, kropsholdninger og andre personlige kendetegn.

Men sjældent gætter man de besøgende, der forlader stuen igen lige så tavst, som da de kom, men med en øl, lidt slik eller en mandarin i posen.

Det tager omkring 3-4 minutter, men man synes den spændte oplevelse varer en evighed.

Dorthe Winther fra Omø oplyser, at der var omkring 20 voksne og børn ude at løbe Hellig Tre Konger derovre. Også en nedgang fra sidste år, men det skyldes nok på begge øer, at det var aftenen før en hverdag.

Traditionen

Hellig Tre Konger-løbet er en meget gammel tradition på både Omø og Agersø samt et par andre øer i det danske kongerige.

Løbets formål var fra sin begyndelse på Agersø og Omø omkring 1830 af ren social karakter, for selv i disse små samfund var der en markant standsopdeling af beboerne. Og alligevel var man tæt på hinanden rent fysisk og meget afhængig af hinanden i påkommende situationer.

Derfor kunne man netop og kun på denne aften aflægge hinanden anonyme besøg, hvor man i et glimt fik et indblik i sine naboer og øvrige beboeres boligforhold, uanset rang og stand.

Derfor udklædning, maske og tavshed. Ingen ordveksling, ingen genkendelse gennem klæder eller stemme. Skønt værtsfolkene ihærdigt forsøger at snakke ord ud af gæsten.

Et løb, hvor man opnår en hemmelig anonym viden om hinanden, som dengang gav det bånd, der styrkede sammenholdet i det lille samfund, mens det i dag er en kærkommen hyggelig gætteleg i den lange mørke og kolde vinter.