Klik og se annoncen

Slagelse: Julen er lige om hjørnet og dermed også julehandelen. Her er Business Slagelse og en lang række lokale butikker klar med en hjælpende hånd: Tre dage om ugen kan borgere i 4200-området kl. 17-20 få leveret deres varer hjem på privatadressen, når de har handlet lokalt for minimum 300 kr.

- Hvis man ikke er så meget for at komme i byen eller har svært ved at bære sine varer, håber vi det kan være en hjælp, lyder det fra Helle Madsen, Business Slagelse, som har allieret sig med B73, der står for den praktiske del af opgaverne.

- Vi håber kunderne vil tage imod det og bruge det. På den måde kan vi være med til at passe på hinanden.

Det ny initiativ er blandt andet afstedkommet af det nylige foredrag i musikhuset med Dorte Wimmer, forbruger- og retailekspert i Retail Institute Scandinavia.

- Hun havde otte gode bud på, hvordan vi skal konkurrere med Amazon - punkt nr. 1 var gratis levering, fastslår Helle Madsen.

Inititativet er startet allerede fra indeværende uge, og kører i første omgang i tre uger. Der er således også mulighed for at gøre brug af gratis levering i forbindelse med Black Friday.

- Hvis der er interesse for den gratis levering, fortsætter vi året ud, oplyser Helle Madsen. Som nævnt skal man købe for minimum 300 kr., men derudover er der ingen begrænsninger.

- Vi vil gerne udfordres, smiler Helle Madsen.

Disse butikker er med på gratis levering: Augusta, Bahne, Concept, Gunner V, Imerco, Intersport Slagelse, Kitsch, Otto Johansen, Regitze Tasker, Rådhuspladsens Ure og Guld, Slagels Fiskehus, Street Stylers og Vero Moda.