Klik og se annoncen

Tekst og foto Steen Andresen

Helligtrekonger: Det banker på hoveddøren i det lille hus i Strandalleen omkring ved 20-tiden den 5. januar, og inden man når at sige kom ind, så vælter det bare ind med udklædte, tavse og totalt ugenkendelige folk i alle aldre. Flotte fantasifulde udklædninger og masker, der gør, at børnene i familien sidder bagest i stuen og forsøger at lade som ingenting.

Ingen af de ankomne siger noget, trods ihærdige forsøg på at de skal afsløre sig ved stemme eller kropsholdning. Der kommer grupper i op til syv af gangen, og på Agersø var der omkring 75 løbere, der drog rundt fra hus til hus indtil kl. 23 om aftenen.

Men man aflagde kun besøg i de huse, hvor der var lys i gadelampen. Til gengæld blev man så også hjertelig modtaget med mange kommentarer og forsøg på at få at vide, hvem man egentlig havde fået besøg af.

Den store deltagelse på omkring 75 på Agersø skyldes selvfølgelig, at det var en vejrmæssig behagelig fredag op til en weekend.

Sidste år var Helligtrekongersaften den 5. januar både kold og lå på en hverdag, hvorfor man ikke nåede mere end de 15 deltagere på Agersø og en 5-6 stykker på Omø.

I år var der omkring 25 på Omø, der løb, fortæller uddeler Jannie Frost, Omø Letkøb, og det glædelige var, at det primært var unge mennesker, der var vendt hjem til Omø denne aften for at holde den gamle tradition i hævd.

Traditionen

Helligtrekongerløbet er en meget gammel tradition på både Omø og Agersø samt andre øer i det danske kongerige. Der løbes også på Als og Ærø. På Ærø har de taget konsekvensen af, at der ikke løber ret mange på hverdagene. De har flyttet dagen hvor man løber, til omkring weekenden. I år er det 11,12 og 13. januar. Løb over hele tre dage, idet man har delt Ærø op i 3 områder, fortæller Susan Dahl Christensen, der er født på Omø.

Løbets formål var fra sin begyndelse for over 100 år siden af ren social karakter, for selv i disse små samfund var der en markant standsopdeling af beboerne. Og alligevel var man tæt på hinanden rent fysisk og meget afhængig af hinanden i påkommende situationer.

Derfor kunne man netop og kun på denne aften aflægge hinanden anonyme besøg, hvor man i et glimt fik et indblik i sine naboer og øvrige beboeres boligforhold, uanset rang og stand.

Derfor udklædning, maske og tavshed. Ingen ordveksling, ingen genkendelse gennem klæder eller stemme. Skønt værtsfolkene ihærdigt forsøger at snakke ord ud af gæsten.

Et løb, hvor man opnår en hemmelig anonym viden om hinanden, som dengang gav det bånd, der styrkede sammenholdet i det lille samfund, mens det i dag er en kærkommen hyggelig gætteleg i den lange kolde vinter.

For gætter værtsfolkene, hvem du er, ja, så skal du smide masken og give dig til kende. Men så vanker der også en øl eller et glas portvin!

Gør de det ikke, beværter de dig med slik og frugt, der lægges i din medbringende pose, inden du smutter videre til næste hus i landsbyen.