Klik og se annoncen

Foredrag:Tirsdag den 25. februar kl. 19.00 er der foredrag i Kulturladen i Fuglebjerg. Historikeren Torben Albret Kristensen vil fortælle om strafferet og rettergang gennem de sidste ca. 500 år.

Ethvert styre har brug for at statuere et eksempel nu og da, og for at sikre en vis konsensus må man sætte strafferetten i system. Men gennem tiden har meningen om, hvad der er strafbart, og hvad straffen i givet fald er, ændret sig en del.

Foredraget er en gennemgang af strafferetten fra Reformationen til vores dage. Hvilke forbrydelser var/er strafbare og hvad var/er straffen?

Det er Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, Borupris' Venner, som arrangerer foredraget.

Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig. Det koster en beskeden entre på 20 kr. for medlemmer og 50 kr. for ikke-medlemmer. Entreen dækker også en lille forfriskning i pausen.