Klik og se annoncen

Skælskør: Lørdag den 12. maj blev der varmet op til den forestående Drengerøvsaften i Skælskør, da deltagerne i året Historic Viking Rally lagde vejen forbi Skælskør under årets løb.

Starten var om formiddagen gået fra Nytorv i Slagelse, hvorfra de ca. fyrre biler fra både ind- og udland begav sig ud på den 200 km lange, smukke rute i pålidelighedsløbet arrangeret af Slagelse Auto Sport.

I Skælskør blev der gjort holdt på havnen, hvor bilerne var udstillet og kørere samt passagerer skulle gennemføre en balancetest. Her kunne man genopleve velkendte modeller fra dengang det var før - fra Ford Escort og Mustang til Opel Rekord og Kadett, Porsche, Triumph og mange flere.

Vindere i Historic Viking Rally blev følgende:

I begynderklassen vandt Torben Weber Andersen og Emilie Weber Andersen i deres Mazda MX3.

I Expert-klassen vandt Lars Hjorth og Simon Hjorth, i deres Triumph TR4A.

I Sport-klasen vandt Karin Nielsen og Niels Peder Rolighed Nielsen i VW Golf C.

I Touring-klassen vandt Benny Rasmussen og Uffe Jørgensen i Porsche 928S.