Klik og se annoncen

Sang: Tirsdag den 22. maj kl. 19 inviteres der til café-aften i Sognegården.

Den begynder med en afdeling under temaet 'Sange fra gården og andre steder'. Bent Påske fører publikum omkring til stederne, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at selv om Højskolesangbogen er central i huset, vil musikken denne aften komme lidt længere omkring.

Efter en pause hvor der serveres en sommerlet forfriskning, vil Lars Kristian Sørensen, spille op på saxofonen, og det er lovet, at man kan nynne med, hvis man har lyst, og hvis ikke - nyde det serverede og småsludre med de andre, som er mødt op.

Som akkompagnatør til fællessangene og som partner til saxofonisten er der brug for en pianist. Her er det så heldigt, at den alsidige lokale musiker, Mogens Jensen, har lovet at medvirke. Så ved man, at denne del er i sikre hænder.

Der er gratis adgang denne aften, og aktivitetsudvalget glæder sig til at se gamle kendinge og nye gæster, som godt vil se Sognegården an.