Klik og se annoncen

Tekst Steen Andresen

Kyndelmisse: Som aftenen skred frem strømmede omkring 240 besøgende ind over den oplyste bro og lanternerne i porten til Holsteinborg Kirke, hvor der var kaldt til Kyndelmissefejring.

En fascinerende og magisk aften for alle aldersgrupper, fortæller en af tovholderne i arbejdsgruppen, skoleleder Annette Petersen fra Kirskeskovsskolen.

En fantastisk aften, hvor der var en glædelig stor opbakning fra utrolig mange på egnen, så vi var glade for, at Bisserup Brandberedskab havde meldt sig som P-vagter i Holsteinborgs gård. Ellers var det vist endt i kaos!

Succes

Men alt klappede, og Skælskør Rytmiske kor indledte aftenen med Sebastians 'Nu bryder Lyset frem', og præst Birgitte Villumsen talte i sin prædiken til alle børn og voksne om ikke at tage lyset fra hinanden. Det livgivende og i livet bærende lys, som kirken for øvrigt var lyst op af i samklang med de mange kulørte silkeblomster.

Og der var pandekager til alle lavet af frivillige og 6. klasse på Kirkeskovsskolen. Så vi må i udvalget bestående af medlemmer fra Lokalrådene i Rude, Ørslev og Bisserup Menighedsråd for Magleby, Ørslev og Holsteinborg samt Den samlede institution Kirkeskoven konkludere, at arrangementet var en succes, og at vi kan fortsætte vores arbejde for at skabe en ny tradition i området, slutter Annette Petersen af.