Klik og se annoncen

Skælskør: Der er flyttet nye beboere ind i Skælskør Planteskole og Poppi Dyrecenter, der for ganske nylig er åbnet på Teglværksvej i Skælskør. Og det er med glæde, at byen ser der nu igen er aktivitet i bygningerne.

Beboerne er meget forskellige. Nogle af dem lever af insekter og frugt, andre af tørfodder. Der er naturligvis tale om de dyr, der er flyttet ind i dyrecentret - alt fra skægagamer, skildpadder og gekkoer til kaniner, marsvin og hamstere.

Mens alle disse dyr er til salg, så vil der også snart rykke andre dyr ind, som kun er til at kigge på og klappe. En minidyrepark.

Endnu er den ny ejer, Jan Simonsen, ved at fylde plantecentret op med smukke blomster og planter og få alle dyrene samt tilbehøret til dem på plads, men her er åbent for salg allerede, så man kan godt kigge forbi.

Planen er også at etablere et kaffehus her, så man kan komme ud bare for at hygge og se på dyrene.

Læs mere om åbningen af Skælskør Planteskole og Poppi Dyrecenter i næste uge.