Klik og se annoncen

Tekst og foto Steen Andresen

Skælskør: Der er et cafébord og to stole lige bag mig. Og en hylde bag disken med tebreve og kaffepulver samt diverse småkager. Ja, det er jo ikke noget at skrive hjem om, synes Connie Hansen, for jeg har kun integreret en lille kop kaffe med en sandwich eller en croissant i min brugskunstforretning. Så kan man lige få en kop chokolade og en pandekage.

Men det er ikke noget stort, men lidt hygge omkring mine kunder. Ja, og jeg har da også kaffe to go, hvis det er det, kunderne ønsker.

Min gamle café er bygget om til lejlighed igen, og med den fulgte den store terrasse. Og derude foran kan jeg også servere lidt hyggekaffe eller kakao for mine kunder.

Kaiza - hvorfor nu det navn?

Ja, det er godt du spørger, for det stammer faktisk fra dengang jeg startede en webshop. Når man skal i gang med det, så er det vigtigt, at man har et forretningsnavn, der huskes. Og Kaiza var faktisk min nieces forslag, og det er rigtig godt til en webshop. Kaiza er vist navnet på en eller anden blomst.

Og da jeg så åbnede forretningen her ved Nytorv, så syntes jeg, at det navn passede rigtig godt på min butik, derfor hedder den det samme.

Avisen forlader Connie og kaffen med en masse indtryk og en ny viden om, hvorfor den populære butik hedder, hvad den hedder.