Klik og se annoncen

Magleby: For første gang er der på Sjælland gennemført et udbud for bosteder til autister over 18 år. Bostedet Magleby har vundet licitationsudbuddet sammen med en række andre tilbud. Otte af kommunerne på Sjælland er gået sammen i et fælles udbud. De øvrige otte sjællandske kommuner har mulighed for at tilslutte sig udbuddet senere.

Bostedet Magleby kan således snart se frem til at modtage en masse nye unge mennesker.

-En af årsagerne til, at Bostedet Magleby vinder licitationen, er at vi kan give et kombineret bo- og skoletilbud, hvilket giver en stor tryghed og stabilitet for de unge. Vores nye beboere skal samtidig have et skoletilbud på Magleby Skolecenter, siger Ingolf Ingeman Damm, leder af Bostedet Magleby.

Hvor mange det drejer sig om, og hvilke kommuner de kommer fra, vil blive planlagt i samarbejde med udbyderne.