Klik og se annoncen

Korsør: En blæsende og regnfuld aften, i et hyggeligt, stemningsfuldt forsamlingshus med levende lys og smukt, efterårspyntede borde deltog 100 beboere fra Tårnborg-området forleden i Tårnborg Lokalråds Spis Sammen-arrangement i Tårnborg Forsamlingshus.

Arrangementet indeholdt en menu en lækker menu, og under spisningen underholdt Troels Christensen på keyboard med god musik..

Fællesspisningsarrangementerne, som ikke kunne afvikles uden støtte fra kommunen, er et socialt samværs-initiativ af Tårnborg Lokalråd, som oplyser at initiativet er sat i værk for at få sognets beboere bragt sammen i forbindelse med 'De tre M'er' - Motion, Mad og Musik - så der kan gives information om mulighederne i sognet, hvor deltagelse forhåbentlig styrker fællesskabsfølelsen i lokalområdet og svækker ensomhedsfølelsen.

- Den sidste time af arrangementet var fyldt med tonerne af fællessang og musik under ledelse af en veloplagt Troels Christensen, der havde medbragt egen sangbog til spisegæsterne, hvorfra der frit kunne foreslås sange til afsyngelse, hvilket aktivt blev udnyttet uden pauser indtil klokken 21.00, hvor aftenen meget beskrivende - efter mange grin, højrøstet, hyggelig snak og socialt samvær - blev afsluttet med Kim Larsens 'Om lidt bli'r her stille'.

Arrangementet var årets anden fællesspisning i Tårnborg, den tredje og sidste afvikles onsdag den 21. november klokken 18.00, hvor menuen er ret julerelateret: flæskesteg med det hele samt æbleskiver til dessert. Tårnborg Lokalråd ser frem til, at mange vil gæste også dette fællesspisningsarrangement.