Klik og se annoncen

Lokalt: Fastelavnssøndag faldt i år sammen med starten af vinterferien. Men ferie eller ej - der blev slået katten af tønden rigtig mange steder lokalt.

Søndag blev ikke bare starten på ferien for mange, det blev også rigtig vintervejr med sne og blæst. Alligevel trodsede flere naturens luner og pakkede sig godt ind til tøndeslagning i det fri.

Det skabte dog lidt udfordringer på udklædningsfronten, men heldigvis er der stadig mange kreative forældre derude, som fandt løsninger på dette. Straks nemmere gik det ved fastelavnsfesterne indendørs, hvor festlige udklædninger lettere kunne luftes.

Opskriften på en fastelavnsfest er stort set den samme over hele vores lokalområde. Tønderne fik en ordentlig omgang bank efterfulgt af hygge med slik og fastelavnsboller. Flere steder var der også sang, musik og lege. De lokale kirker indledte selvfølgelig arrangementerne med en hyggelig familiegudstjeneste.

Vores fotograf kan af helt naturlige årsager kun være et sted ad gangen, så vi bringer her lidt billeder fra udvalgte fastelavnsfester på sådan en sneklædt fastelavnssøndag.

Men du kan se flere fastelavnsbilleder på vores hjemmeside: www.vdonline.dk. God vinterferie til de heldige!