Klik og se annoncen

Søndag den 7. oktober slåes dørene op for et sandt eldorado indenfor second hand, når der i Korsør Kulturhus kl. 10-15 er MusikgrejsMarked og PladeMesse.

Rigtig mange gæstede sidste år det årlige musik gear- og instrument-brugtmarked, for at gøre en god handel samt at få sig en god hyggelig musiksnak, og nu er tiden og muligheden der igen.

Nu med vinyl

Musikgrejmessen har været afholdt flere gange i Korsør Kulturhus, men i år bliver den kombineret med en vinyl plademesse, for første gang i Vestsjælland.

LÆS OGSÅ: Slagelse Fotoklub i Røde Tårn

- I takt med vinylens genfødsel har du nu muligheden for at møde op og være med til at starte en tradition her i Vestsjælland. En årlig begivenhed hvor både den udøvende musiker og lytteren er i fokus, og måske finde lige den plade, som du kan huske fra din ungdom eller finde den sjældne guitar du altid har ledt efter. Og måske endda til næsten ingen penge, pointeres det fra arrangørerne.

- Med andre ord er der altså noget for både de udøvende musikere og dem der blot lytter til og nyder tonerne fra pladespilleren.

Der er gratis adgang med mulighed for køb i cafeen og levende musik med det lokale 'Fri Folk Fredags Jam' band - alt sammen i en hyggelig og uformel atmosfære

Det er Lytteklubben på Slagelse Biblioteker og Borgerservice og Korsør Kulturhus, der står for arrangementet.