Klik og se annoncen

- Vemmelev Second Hand Tøj Bazar er som regel meget velbesøgt. Faktisk satte bazaren i efteråret 2018 rekord i såvel antal besøgende som i salgstal, og det vidner om den store interesse, der er for genbrug i disse år. Interessen er både af miljømæssige, ideologiske og økonomiske årsager, er vi overbeviste om, siger arrangørerne, Tina og Camilla, som endnu engang står som arrangører af bazaren sammen med Vemmelev Fodboldklub

- Vi har virkelig et bredt udvalg af både mærker og størrelser til både børn og voksne - så man kan faktisk klæde en hel familie på i lækkert, men billigt second hand tøj, der matcher årstiden, oplyser arrangørerne. Ligeledes fortæller de, at de gør alt for at sælgerne har gode varer med: - Det er en klar forventning, at hver enkelt sælger kun tager tøj med, som er i rigtig god stand.

LÆS OGSÅ: Vintergækker var et kæmpe hit - nu gælder det årets store helleborusfestival

Gør en god handel - ansigt til ansigt

- Priserne er altid yderst favorable. På de dyrere mærker tøj vil der være rigtig mange penge at spare. Men erfaringen viser også, at der er masser af både sælgere og kunder til de mere prisvenlige mærker - som på bazaren derfor selvfølgelig vil være rigtig billige. Stort set alle størrelser er repræsenteret, fra baby til voksen. Som lidt ekstra lækkert er der også lidt legetøj og brugskunst med på nogle af standene, så der er nok at kigge på denne søndag. Fordelen ved at handle med sælgerne på bazaren er, at man kan snakke lidt om priserne - sådan på gammeldags maner med lidt mængderabat og 'prutten om prisen'.

Udsolgte stande

- Når vi udbyder vores stande via Facebook og mail, så kan vi altid efter et stykke tid melde fuldt booket. Vi har heldigvis både nye og tidligere sælgere med hvert år, det giver en rigtig god dynamik i hallen.

- Inden du planlægger at købe dit forårs- og sommertøj - så smut forbi Vemmelev Hallen d. 17. marts mellem kl. 10 og 14., opfordrer arrangørerne. - Der er mulighed for at købe kaffe, te og kage - og som altid er der gratis indgang.