Klik og se annoncen

Af Vagn Ryager

Korsør: Mæglerkæden Home har i årevis fristet en lidt gemt tilværelse på Torvet i Korsør. Det er der nu radikalt blevet ændret på, da Home forleden indtog det sidste ledige hjørne ved Caspar Brands Plads, hvor Danske Bank før havde til huse før flytningen til Slagelse i 2017. Så er ejendomsmæglerne i Korsør rykket tættere sammen hvad angår beliggenhed. Overfor på det modsatte hjørne ligger EDC-mæglerne, og få skridt ned ad Nygade ligger NyBolig og Danbolig. På den måde er byens mæglerfamilie blevet samlet, men hvorvidt de inderligt holder af hinanden er nok uvist.

Familien

Til gengæld ser det ud til at familien Home og de nyindrettede Danske Bank- lokaler har det fint sammen. Home-kæden samarbejder med Realkredit Danmark, som ved en fusion i 2001 blev en del af Danske Bank-koncernen med Danske Bank som moderselskabet.

Indehaveren af Home Korsør m.v., Steen Grosen, er yderst tilfreds med den nye fysiske placering, der virkelig giver mulighed for en virkelig god eksponering af boliger til salg.

Danske Bank har fået indrettet et fællesrum og tre mødelokaler. Her kan borgerne fremover bestille et møde med deres bankrådgiver lokalt. Det kræver blot en anmodning om personligt møde typisk via Net-bank.

Begge receptioner var velbesøgte og præget af en glad og munter stemning oven på et lidt langtrukkent ombygningsarbejde.

Der er den sædvanlige indgang ved Caspar Brands Plads, men med separat indgang til enten Danske Banks servicekontorer eller til ejendomsmæglerne.

Den bageste del af den store bygning, hvor før BG-Bank havde til huse, bliver også istandsat og udlejet til Søfartsstyrelsen, der også - i hvert fald en overgang - lejer hele 2.sal i bygningen.