Klik og se annoncen

butik: Borgerne i Korsør inviteres til åbningsfest torsdag den 2. november kl. 8.00, hvor en helt ny 693 kvm. stor REMA 1000 åbner på hjørnet af Skovvej og Helenevej. I spidsen for butikken står købmand Jørgen Nordtorp, der er et kendt ansigt i byen, fordi han har drevet REMA 1000 på Tårnborgvej de sidste 13 år. 'Jeg er jo en gammel kending for mange korsoranere, og jeg glæder mig til at se, hvordan lokalområdet omkring den nye butik tager imod den, for de tilhører en bydel, der har haft et lille stykke vej til butikken på Tårnborgvej. Og så glæder jeg mig til at lære et nyt team af medarbejdere at kende,' siger den spændte købmand og fortsætter: 'Det er vigtigt for mig at have en butik, der altid har et friskt udvalg af frugt og grønt og gode ferskvarer. Men den gode stemning betyder også meget. På Tårnborgvej oplevede jeg en fantastisk butiksatmosfære hver dag, hvor kunder kunne finde på at stå og hyggesnakke i lang tid i butikken. Det, synes jeg, er et enormt positivt tegn, og jeg vil gøre alt for at skabe en lige så god atmosfære i den nye REMA 1000.'

Lokalkendt købmandspar

For 21 år siden flyttede den 53-årige købmand til Korsør med hustruen, Merete Nordtorp. Hun har hjulpet ham med at drive butikken på Tårnborgvej siden 2004, hvor den åbnede som den første af sin slags i byen, og Merete skal også hjælpe med at få den nye butik til at blive populær i nærområdet. 'Den butik, jeg startede i for 13 år siden, var nummer 113 i Danmark, og den, vi åbner nu, er nummer 300. Det er fantastisk, at REMA 1000 er nået så langt. Jeg har oplevet den lokale udvikling og har kunnet se, hvordan borgerne i Korsør har taget REMA 1000-værdierne mere og mere til sig. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at den nye REMA 1000 vil skabe stor glæde blandt de handlende i en ny del af Korsør,' siger Jørgen Nordtorp. Placeringen af den nye butik er blevet debatteret en del, men med fokus på Korsørs helhed nåede byrådet til sidst til enighed om at placere den i den sydøstlige bydel modsat butikken på Tårnborgvej, der betjener handlende i den nordlige del af byen. Det hele starter med manér med en åbningsfest. Under hele åbningsdagen vil Jørgen Nordtorp og hans team af medarbejdere byde kunderne velkommen med ekstra gode tilbud og smagsprøver i form af blandt andet kaffe, vin og diverse kød. Butikken vil fremover have åbent fra 7-21, og den stiller 83 parkeringspladser, hvoraf to er forbeholdt handicapparkering, til rådighed for butikkens handlende.

Stor kæde med lokal nærhed