Klik og se annoncen

Skælskør: Det sociale er i centrum, når 'Mandfolk på MTB' ruller ud i skoven. Her er der plads til røverhistorier og god humor. De eneste krav er, at man er mand, fylder godt i landskabet og har en cykel - og en cykelhjelm. Nu kan rigtige mænd i Eggeslevmagle, Skælskør og omegn komme i gang med at motionere sammen med andre rigtige mænd. Det sker, når den lokale forening Eggeslevmagle SG&IF er klar med konceptet 'Mandfolk på MTB'. Konceptet er målrettet mænd, der ikke synes, at lycratøj er det bedste ved at køre på mountainbike. Hos Eggeslevmagle SG&IF glæder formanden Hans Peter sig til at byde dem velkommen. - Vi vil gerne starte Mandfolk på MTB for at skabe et motionstilbud til de mænd, som normalt ikke motionerer eller rører sig. Vi ved, de er der. Vi ved også, at de ikke kommer til de almindelige idrætsaktiviteter som fx fodbold, håndbold og badminton. Det er kun mænd, der kører med, så der er plads til mandesnak og sort humor. Flere skal være idrætsaktiveInitiativet er en del af en vækstpakke, som skal styrke klubben og få flere medlemmer. Flere klubber i landet har stor succes med 'Mandfolk på MTB', hvor der er mindre fokus på lycra og mere fokus på fællesskabet. - Mountainbike er super til at komme i gang med at motionere. Det er nemt at gå til og perfekt, hvis du vil undgå overbelastninger. Vi arbejder målrettet på at få flere danskere til at være aktive, med Mandfolk på MTB hjælper vi med at gøre netop det', siger Mette Thorning, der er idrætskonsulent hos DGI Midt- og Vestsjælland.

Kom med