Klik og se annoncen

Af Mette Juhl

Landdistrikter: Den seneste tids politiske polemik gik ikke ramt forbi, da Slagelse Kommune onsdag samlede lokalformænd og øvrige interessenter fra landområderne til årets Landdistriktskonference, der blev holdt i Huset i Vemmelev. I løbet af konferencen kom der små humoristiske indspark, bl.a. fra Søren Hermansen, direktør i Samsø Energiakademi, der på Samsø har fået en socialdemokrat af hollandsk oprindelse til borgmester. 'Sådan en skulle I ha',' anbefalede han og en forløsende latter bredte sig hurtigt i salen.

Men fokus på konferencen lå ikke på konstitueringer, men på udvikling i landdistrikterne. Henrik Brodersen, formand for Landdistrikts-, Teknik og Ejendomsudvalget, sporer en stigende interesse for selv at tage ansvar ude i områderne. Flere små områder går sammen i såkaldte 'klynger' for at skabe aktivitet og netværk, hvilket er positivt. Udfordringen er dog til stadighed manglen på nye kræfter i lokalråd m.m.

Vær stolte og spred budskabet

Er der så overhovedet håb for de mindre landsamfund? Ja, mener Kaare Dybvad, forfatter til bogen 'Udkantsmyten' og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Men det kræver noget at dem, der bor der.

'Man skal ikke være nostalgisk omkring tingene,' lød det fra Kaare Dybvad under henvisning til at man skal passe på med at male fortiden for rosenrød, så det overskygger fremtidsmulighederne.

Samarbejde og fællesskab er to nøgleord, der i løbet af aftenen blev gentaget igen og igen. 'Det er vigtigt at lægge noget af sognerådspolitikken væk og ha' troen på at man kan lave nogle fælles ting,' sagde Kaare Dybvad i sin opfordring. Han pointerede ydermere vigtigheden i at tale sin by og sin egn op. 'I har en opgave i at være stolte af området - og sprede budskabet.'

Kaare Dybvad underkender dog ikke de udfordringer de små samfund står overfor i dag - manglen på arbejdspladser, skolelukninger og centralisering som følge af kommunesammenlægningerne.

Til den liste tilføjede Henrik Terkelsen fra Glænø manglende mobildækning og alderssammensætningen i yderområderne.

Førerløs forandring

Kaare Dybvads bud på, hvad der får en afgørende betydning for befolkningsudviklingen i landdistrikterne i fremtiden er førerløse biler. 'Man vil kunne arbejde på vej til arbejde, men følge trafikken og undgå alle forsinkelserne med den offentlige transport.'

Lyder det for sciencefiction agtigt? Ikke desto mindre blev hans udmelding allerede tidligere på dagen bakket op af fremtidsforsker Anne Marie Dahl i landsdækkende radio på P3, hvor hun også udtrykte at førerløse transportmidler til vil få en afgørende betydning for udviklingen af vores samfund.

Samsø i førersædet

Indtil videre må vi dog selv sætte os bag rattet eller stole på en chauffør, hvis vi vil transporteres fra a til b. På Samsø har man sat sig i førersædet, når det gælder bæredygtig energi som Danmarks Vedvarende Energi Ø.

Startskuddet lød helt tilbage i 1997 og det springende succeskriterie er fællesskab og ejerskab. 'Vi gør det sammen,' understregede Søren Hermansen i sin præsentation af succesprojektet.

Og en succes, det er det. Samsø har 3700 indbyggere. Øen har investeret i vedvarende energi for mere 500 millioner kr. Det sikrer arbejdspladser, uddannelsesmuligheder og øget turisme. Energiakademiet, som Søren Hermansen er direktør for, beskæftiger 7 fuldtidsansatte og trækker 5.000 gæster til øen årligt.

Søren Hermansen opfordrer til, at man kigger indad, hvis man gerne vil, der skal ske noget i sit området. 'Man skal sige til sig selv: Hvor meget vil jeg lægge i at få ændret det her? Og så skal man stole på, at 'jeg er lige nøjagtig hvor jeg skal være'. Græsset et ikke grønnere hos de andre, hvis jeg arbejder med det, så bliver det grønt her.'

En ting yderligere efterlyste han dog og opfordrede til. 'Vi mangler politikere, der laver langtidsholdbare planer. En langsigtet, holdbar ramme på minimum 10 år.'

Efter de to oplæg fik salen lejlighed til at stille spørgsmål, og her var det emner som centralisering og mobildækning, der var oppe og vende. Der blev også sat spørgsmålstegn ved, om man fik skabt for få kommuner under kommunesammenlægning samt om nogle gamle amtsopgaver, der blev overtaget af kommunerne ved sammenlægningerne, ikke hører mere rigtigt hjemme under regionerne.