Klik og se annoncen

Korsør: En 1 års fødselsdag skal selvfølgelig fejres. Det mener de i hvert fald i Korsør IF2018. Og ifølge formanden, er der meget at fejre. - Vi har for længst rundet 100 medlemmer, og det er vi meget tilfredse med, udtaler formand Jeannette Nielsen, og fortsætter: - De forskellige målsætninger vi havde sat os omkring medlemmer, hold osv., har vi til fulde nået - og mere til. Korsør IF2018 har fra starten arbejdet på at blive 'hele familiens idrætsforening', med et bredt tilbud til både børn, unge og voksne. Og det synes vi selv begynder at ligne noget. Vi har før sommerferien startet et børnegymnastikhold for de helt små 2-4-årige med stor succes. Vi valgte lørdag formiddag, da nogle familier er udfordret på tiden i hverdagene, og det viste sig at være et rigtig godt valg. Vi starter også et hold for de lidt ældre søskende også - de 5-7- årige, som også bliver lørdag formiddag umiddelbart i forlængelse af det andet hold, fortæller formand Jeannette Nielsen.

Nyt dansehold til de voksne

Det er ikke kun børnene, der er nye hold til. Et dansehold for de voksne piger omkring 20-40 år er også kommet til. - Vi har fået fat i en forrygende instruktør, Marie Skak, som selv har danset hele sit liv, og også er kendt fra forskellige musicals mm. Hun glæder sig vildt til at komme i gang. Holdet bliver showpræget og skal også til opvisning, Jeannette Nielsen.

Søger piger og drenge til fodbold

Også fodboldafdelingen er inde i en spændende udvikling. De nuværende hold; U16, U19 og senior, alle drenge, kører naturligvis videre. Og med gode resultater fra sidste sæson i rygsækken. Derudover arbejder klubben meget på et tilbud til mindre drenge og piger. Så er man omkring 10-12 år, og kunne tænke sig at spille fodbold, kan man kontakte Korsør IF2018. - Vi gik så småt i gang inden sommerferien med dette, og der var flere friske drenge til træning, men der er stadig plads på banen, siger Jeannette Nielsen.

Flere nye aktiviteter på vej