Klik og se annoncen

Koncert: Vemmelev Kirke gentager sidste års store succes og indbyder igen i år til en bevægende, hjertevarm og stemningsfyldt julekoncert med sangerinden Simone og radioværten Søren Dahl.

Simone, der som 12-årig vandt talentshowet 'Scenen er din' med sangen 'Vindens farver' og siden har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix tre gange, synger nogle af julens dejlige salmer og sange med en stemme, der kryber helt ind under huden.

Søren Dahl, der er en af Danmarks allermest elskede radioværter og som har budt publikum og lyttere indenfor på Café Hack mere end 1.000 gange, fortæller vidunderlige julehistorier og spiller trompet til koncerten.

Simones pianist, Christian Kruse, akkompagnerer, og publikum får også lejlighed til at synge med på flere fællessalmer.

Der er gratis adgang til koncerten, men eftersom der er et begrænset antal pladser, er der kun adgang med billet.

Gratis billetter udleveres onsdag den 13. november kl. 17.00-18.00 i Sogneladen, Fruegade 19, Vemmelev - der udleveres maks. to billetter pr. person, og det foregår efter 'først til mølle-princippet'.