Klik og se annoncen

Af Vagn Ryager

Korsør: Den omsiggribende Coronavirus har på det nærmeste lukket Danmark helt ned, og ved lørdagens lukning af Danmarks grænser - både til lands vand og i luften - er der tilføjet det hidtil stærkeste indgreb i forsøget på at forhindre, at voldsomt mange på én gang bliver smittet. I så fald vil hele sundhedssektoren, trods fantastiske forberedelser, blive lagt ned.

Corona vil brede sig - ingen tvivl om det - men der arbejdes på, at det i givet fald bliver med smitte i små bølger ad gangen.

Vis sammenhold og hjælp hinanden

Da statsministeren forrige onsdag sammen med aktører på sundhedsområdet holdt pressekonference, blev der appelleret til at danskerne skulle vise sammenhold og samfundssind og stå sammen i denne krise. Altså stå sammen ved at holde afstand. Det lyder som et paradoks men går jo altså ud på ikke at stå for tæt ved hinanden i det offentlige rum.

Der blev på pressemødet også flere gange understreget, at der ikke var den fjerneste grund til panikkøb eller til at begynde at hamstre.

Jamen, hvad skete der?

Næppe havde Statsministeren igen understreget, at der vil være varer nok til alle på hylderne hvis der indkøbes normalt, før flere tusinde mennesker gik ud og gjorde lige det modsatte! De hamstrede og panikkøbte i voldsomme mængder, og der udfoldede sig visse steder ligefrem konfrontationer.

I vores nærområde blev BILKA på det nærmeste rippet på bare et par timer, og der var ikke skyggen af fersk kød tilbage i montrerne. Til gengæld var der efter forlydende rigelige mængder af porrer, blomkål, gulerødder og broccoli. Dog en lille opmuntring i alt det triste: Vi ser da heldigvis ikke ud til at være blevet veganere alle sammen.

Hvad sker der i den menneskelige hjerne ?

Der er ingen som helst undskyldning for kun at tænke på sig selv og så blæse på alle andre - bare JEG kan få fat i det jeg skal bruge. Herfra er der godt nok et stykke vej til begreberne sammenhold, hensyn til hinanden, og vores ellers højtbesungne sammenhængskraft.

Der er altså ikke grund til at undskylde de panikindkøbende og deres helt uacceptable adfærd, men der er måske en flig af forklaring på, hvorfor så mange opfører sig idiotisk.

Her skal vi dybt ind i den menneskelige hjerne og vi skal samtidig ufattelig lang tid tilbage.

Vi har alle et lille center i hjernen, der hedder hypotalamus. Mere almindeligt kaldes den for reptilhjernen.

Den styrer meget mere af vores liv end vi måske tør tænke på, men denne urkraft, dette ur-instinkt, er faktisk grundlæggende i vores tilværelse. Instinktet styrer grundlæggende behov. Mad, magt, den basale overlevelse osv. Den træder særlig i kraft hos nogle når en akut situation som Coronavirus truer os. Når mennesket bliver bange bliver det utrygt, og så må der søges en genoprettelse af balancen.

I det daglige sørger forskellige dele af vores hjerne - nemlig frontlappernes forskellige dele - for at finde løsninger. Det er her den såkaldte fornuft og afvejning finder sted. Her holder vi reptilhjernen lidt i ave og træffer mere fornuftsbetone beslutninger.

Uden pandefrontlappernes indflydelse ville vi være mere dyr end mennesker. Til tider tager reptilhjernen magten: Når vi hidser os voldsomt op i trafikken, eller når nabofejder om et træ eller et skel pågår i årevis. Nok om det.

Toiletpapirets gåde

I denne artikel vil vi end ikke gøre forsøg på at løse gåden, bare konstatere, at det virkelig er en gåde. Hvorfor hamstrer borgere i panik dog uanede mængder af toiletpapir? Det kan meget vel tænkes, at flere mennesker under indtryk af de aktuelle tilstande får lidt nervøs mave, men det forklarer ikke den voldsomme hamstring.

Danmarks 2. Gærkrig er netop brudt ud !

At der i den nuværende situation også hamstres gær er også en gåde.

Alle forsyningslinjer er åbne, der kommer frisk brød til forretningerne hver morgen , der leveres til bake-off supermarkederne, ja til alle.

Her skal vi heller ikke gøre noget forsøg på at løse gåden, men måske har vi en mulig forklaring på hvorfor mange reagerer med gær, som de gør.

Joh, de kan huske hvordan den 1. Gærkrig startede i dette land og lagde alle gærceller øde.

Danmarks første Gærkrig

Mange læsere vil utvivlsomt huske storkonflikten på det danske arbejdsmarked i 1998. Konflikten brød ud, da det ikke lykkedes for arbejdstagerne at få gennemført kravet om en sjette ferieuge. Mere end 450000 privatansatte strejkede, herunder transportsektoren, så forsyningslinjerne til dagligvarebutikkerne helt blev afbrudt. I de 11 dage konflikten fik lov at løbe opstod derfor reel mangel på en lang række dagligvarer, herunder den berømmelige gær. Den gang var der måske en smule fornuft i at prøve at bjærge lidt forsyninger, da der overhovedet ikke kom varer frem til butikkerne, modsat aktuelt, hvor alle forsyninger er helt normale og daglige.

Danmarks første gærkrig sluttede fredeligt og uden blodsudgydelse, ja næsten muntert: I konfliktens sidste dage havde en nordmand besluttet at hjælpe de rare danskere. Han gled til kaj med sin vandflyver ved Langelinjekajen i København. Med sig havde han 'nødhjælp' i form af 6000 pakker gær, som han gavmildt delte ud af. Det var en beskeden tak for alle de mange dejlige øl han gennem tiden havde nydt i Danmark.

Og sådan endte gærkrigen godt. Lad os håbe det også går godt med bekæmpelsen af den nuværende Corona. Brug hjernens frontlapper og undertryk hypotalamus.