Klik og se annoncen

Korsør: Allerede fra klokken 9.00 kunne de mange flotte motorcykler beskues, da de tog opstilling på Fæstningen i Korsør. Vejret var som bestilt til dagen med høj sol fra morgenstunden, og efter løbets deltagere havde fået morgenkaffe, talte byrådspolitiker Anne Bjergvang (S), som også havde fornøjelsen at skyde kanonen af, så løbet blev skudt godt i gang. Efter kørsel rundt i det Vestsjællandske på små veje ankom deltagerne tilbage på Fæstningen ved 15-tiden, hvor der var præmieuddeling. Ældste motorcykel som deltog i løbet var en AJS model K4 fra 1928, ført af Claus Andersen fra Sorø. Ældste kvindelige deltager var Sonja Bang (79) fra Kalundborg, som kørte på en 350 ccm Velocette Mac fra 1960.Vinder af Korsørløbet blev Ole Larsen fra Korsør som kørte på en BMW K100RS, han deltog i Korsørløbet for 10. gang i træk. Nr. 2 blev Kent Bang fra Reersø på en Suzuki 1000 ccm fra 1978, og nr. 3 blev Per Petersen fra Slagelse som kørte på en Kawasaki GTR 1000 fra 1989.