Klik og se annoncen

Korsør: Det var et flot syn, der mødte lørdagens gæster i Korsør City. Hele Nygade var fyldt med flotte og utrolig velholdte veteranbiler, der strålede om kap med sommersolen.

Ejerne af de flotte biler er alle medlem af Sjællands Motor Veteraner, der traditionen tro hvert år på denne tid kører en tur her i området. Både i Slagelse og i Korsør kan man således nyde synet af veteranbiler og få en snak med bilejerne, der gerne øser ud af deres viden om bilerne. Mange har selv sat bilerne i stand.

Det var 7. år i år Korsør fik besøg af bilerne, og det gav en festlig formiddag i Korsør, hvor årets sidste torvelørdag på Solens Plads samtidig løb af stablen.

Men der er mere i vente, snart nærmer sig Maritime Kulturdage, hvor der også i Korsør City vil være forskellige arrangementer, bl.a. Cityevening.