Klik og se annoncen

Korsør: Det fem taknemmelige idrætsforeninger fra Korsør, der forleden modtog legater for i alt 42.000 kroner fra Børge Kristensens Mindefond.

Tårnborg IF, gymnastik modtog 10.000 kr. til køb af nye redskaber og måtter. Korsør Golf Klub anvender de 10.000 kr. til indkøb af glas til indoor golf. Korsør Skytteforening kan købe en luftriffel for de 10.000 kr. som foreningen modtog. Korsør IF 2018, modtog 10.000 kr. til istandsættelse af lokaler og Vemmelev Senior Badminton modtog 2.000 kr. til at understøtte af seniorernes badmintonudfoldelse.

Uddelingen af legaterne skete hos Korsør Golf Klub, og det var næstformand for fonden, Jørn C. Nielsen, der stod for overrækkelsen.