Klik og se annoncen

Korsør: CP-fodboldlandsholdet kan glæde sig over den nye samarbejdsaftale, der sikrer holdet bedre vilkår fremadrettet.

Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre gode rammer for CP-fodboldlandsholdet og -talentholdet, så CP-fodbold kan fortsætte den positive udvikling i Danmark, og så landsholdet kan forbedre sin position som nummer 19 i verden.

Gode sportslige rammer

FC Storebælts formand Brian Holm glæder sig på klubbens vegne over det kommende samarbejde:

- Et samarbejde med Parasport Danmark og det danske CP-fodboldlandshold og -talenthold vil give både Korsør som by - men også Slagelse Kommune - et mærkbart imageløft i den brede offentlighed. Aftalen er helt i tråd med klubbens idégrundlag, som prioriterer sportslige og sociale aktiviteter, der giver både sportslig og trivselsmæssig succes for alle involverede meget højt.

Hos Parasport Danmark glæder breddechef Søren Jul Kristensen sig over de særdeles gode sportslige rammer og den stabilitet, et fast træningscenter giver for spillerne.

- Et fast træningscenter for Parasport Danmarks CP-fodboldlandshold og talenthold betyder alverden og giver optimale forhold for at udvikle spillere og hold.

Leder efter sponsor

Parterne vil arbejde for finde sponsorer til samarbejdet, så forholdene for CP-fodbolden i FC Storebælt kan forbedres, og spillernes udgifter til træningssamlinger kan blive reduceret.

Første træningssamling for CP-fodboldlandsholdet efter aftalens indgåelse bliver den 29. februar til 1. marts på FC Storebælts baner på Tovesvej i Korsør.

Faktaboks: