Klik og se annoncen

Af Vagn Ryager

SØHISTORIE: Vi fandt Dyrløv på dækket af kanonjollen, hvor nu kun den agter del mangler at blive monteret. Det sker med gedigne planker af fyrretræ, og når den del om et par dage er færdigmonteret, markeres dette skridt med velfortjent is til alle Værftets unge medarbejdere.

Og så er det videre med arbejdet. Nu drejer det sig om skibets kalfatring, som skal sikre, at mellemrummene mellem plankerne af lærketræ bliver gjort vandtætte.

Bjælkerne i skroget er udført i gedigent dansk egetræ.

I tør tilstand kommer hele træjollen til at veje i omegnen af 8 tons.

Syv måneders arbejde endnu

De knap seks meter lange årer er allerede færdiglavede, og det samme gælder de ti meter høje master, der er lavet af træsorten Thuja Picata - en kæmpethuja - der er hjembragt fra godset Skjoldenæsholm. Det er en stærk men samtidig temmelig let træsort, som bliver så nogenlunde til at håndtere for den kommende besætning fra det nystiftede Kanonjolle Laug, som efter overleveringen fra Værftet samtidig kommer til at have ansvaret for driften af kanonjollen.

Men der resterer alligevel godt et halv års arbejde, inden jollen fiks og færdig kan overdrages.

Søsætningen er nu fastsat til Grundlovsdag 5. juni 2019. Til den tid er også navnepladen monteret på skibets hæk. Og navngivningen? Ja, det kan jo ikke være andet end Corsør, og sådan bliver det.

Flådestation kom til hjælp

En kanonjolle uden kanon går jo ikke rigtig an. Værftets nabo, Flådestation Korsør, trådte her beredvilligt til og udlånte en kanon til montering på jollen. I denne sammenhæng dog en af lidt nyere dato, idet kanonen er fra 1851 og i sin tid skiftevis har gjort tjeneste på korvetterne Najaden og Heimdal. Under de Maritime Kulturdage i august måned blev kanonens funktionsduelighed afprøvet, dog med løst krudt, hvilket utvivlsomt også bliver den foretrukne ladning fremover.

Kanonbådene under Englandskrigen

Kanonbådene fandtes i to varianter. Den store - chalupperne - med en 76 mand stor besætning og en kanon både for og agter, og den mindre - kanonjollerne - med en 24 mands besætning og én kanon monteret agter på skibet.

Oprindelig var der 18 mand ved årerne, men i værftets bestykning af åremandskab bliver der 4 x 2 til at ro den tonstunge både.

Kanonbåde af begge typer havde den danske flåde allerede, men efter englændernes bombardement i 1807 måtte København overgive sig, og flåden mistede stort set alle sine orlogsskibe. Nogle blev brændt og de sejldygtige kapret af englænderne.

Dermed blev kanonbådene nu pludselig rygraden i den dansk-norske flådestyrke.

Storebælt som flaskehals

Storebælt var en slags flaskehals for de engelske handelsskibe fra Østersøen, og derfor havde både Korsør og Slipshavn ved Nyborg fjord stor betydning som kanonbådenes base.

Kanonbådene havde de bedste betingelser når der var vindstille, så kunne man liste ind på de engelske skibe, der kun var lidt manøvredygtige uden vind, og ramme dem for eller agter, hvor de var mindst forstærkede.

Det havde disse rester af den danske flåde en del succes med.

Kanonkrigen

Selve krigen fik lidt uofficielt oven i købet betegnelsen 'Kanonbådskrigen.'

Ved fredsslutningen i 1814 rådede Flåden i øvrigt over 176 kanon- og mortérchalupper og i alt 71 kanonjoller.