Klik og se annoncen

Af Mette Juhl

Bolig: 'Jeg kender byen som min egen bukselomme.'

Smilet er stort hos Rasmus Henningsen, da vi går rundt i Korsørs gader. Det er her han er vokset op og har en del af sin familie. Nu er han selv tilbage efter en afstikker til København, og det passer ham ganske godt.

Rasmus Henningsen er ansat til at varetage salg og vurdering hos Lars Ekman, der de seneste otte år har bygget en succesfuld, selvstændig mæglerforretning op i Roskilde - Ekman Bolig. Her fra årsskiftet bevæger de sig med den unge Korsoraner i spidsen ind på det lokale boligmarked som noget nyt.

LÆS OGSÅ: Erhvervscenter rykker ind i det gamle posthus

'Vi kommer med gejst og gå-på mod,' siger Rasmus Henningsen, der allerede har fået de første lokale boliger til salg.

Salg skræddersys individuelt

Hos Ekman Bolig vægtes det personlige engagement højt. 'Jeg følger salget til dørs fra vurdering til salg,' siger Rasmus Henningsen.

Hver enkelt salg skræddersys individuelt efter ejendommen i samspil med sælger. Ekman Bolig varetager salg af alle typer ejendomme, lige fra ejerlejligheder og sommerhuse til liebhaveri.

Og selv om det nu er Korsør, der som udgangspunkt startes op i, så er Ekman Bolig ikke geografisk afgrænsede, men vurderer og sælger boliger, der hvor det ønskes.

Ekman Bolig etablerer sig i første omgang ikke med kontorfaciliteter i Korsør, men Rasmus Henningsen vil være til stede her i det område han kender så godt. Boliger markedsføres både via internettet, de sociale medier og her i avisen.

Udover at have sin familie i Korsør, er Rasmus Henningsen kendt i andre lokale netværk, bl.a. via tidligere fritidsjobs og aktiv deltagelse i det lokale foreningsliv, særligt på golfbanen i både Korsør og Slagelse.

Nu er der knap så meget tid til at svinge golfkøllen længere, til gengæld har Rasmus Henningsen fundet stor arbejdsglæde indenfor ejendomssalg.

Og det er netop den glæde Ekman Bolig byder ind med som ny spiller på det lokale boligmarked.