Klik og se annoncen

Af Vagn Ryager

Korsør: ongegaarden i Korsør - Regionalt Center for Kunst og Musik - havde den 6. april om eftermiddagen fernisering på en udstilling af den fynske billedkunstner Anne Berit Brogaard, der er bosat i Rynkeby ved Kerteminde. Temaet for den store udstilling i Kongegaardens rummelige stueplan var det fantastiske træ og hvad dette levende 'væsen' kan bibringe af inspiration, natur og skønhed.

Kunstneren er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i København og fra Odense Kunstskole. Hun har gennem en lang årrække haft en meget lang række separatudstillinger rundt om i landet.

Anne Berit udtrykker sig gennem olie eller akryl på lærred og også med tørpasteller og oliepasteller.

Fjeld og vildmark

Det er imidlertid ikke kun det smukke fynske landskab, der har kunstnerens interesse. Inspiration er også hentet fra Norge, Sverige, Færøerne, Island og tidligere også Grækenland, Italien, Østrig og Frankrig.

Vildmarken får de besøgende også lejlighed til at se på udstillingen, der omfatter værker fra Island og et enkelt fra Norge. Det blev der nemlig plads til, da Kongegaardens sale havde rummelighed nok til, at der også blev plads til disse store malerier.

Udstillingen kan ses frem til den 28. april i åbningstiden onsdag til søndag kl. 11 til 16.