Klik og se annoncen

Korsør: Den 1. april åbner der ny skønhedssalon i Korsør, eller som indehaver, Gitte Nøhr Magnussen selv kalder det, en lille oase med velvære og skønhed.

Gitte Nøhr Magnussen starter CARPE DIEM, som oasen hedder, hjemme i privaten, hvor hun har indrettet et hyggeligt behandlerrum.

- Egenomsorg bliver overskriften hos mig. 'Grib dagen' hos CARPE DIEM og gør noget godt for dig selv og andre. Jeg er altid meget dedikeret i det jeg laver, og den behandling jeg giver mennesker omkring mig, betyder meget. For år tilbage startede jeg på Comwell Korsør, hvor spa og wellness blev en øjenåbner for mig. Jeg kunne mærke helt ind i sjælen, at det var det jeg skulle lave, og nu starter min egen lille oase.

CARPE DIEM åbner på Halsskov Tværvej, og det er allerede nu muligt at bestille tid til selvforkælelse hos Gitte.