Klik og se annoncen

En politipatrulje gjorde tirsdag klokken 17.30 tegn til en mandlig bilist, der kom kørende ad Caspar Brands Plads i Korsør, om at standse.
Men i stedet fortsatte bilisten videre ad Nygade, hvor han kørte ind i en anden bil.
Det hindrede ham imidlertid ikke i at fortsætte mod Tårnborgvej, hvor han dog blev standset.
Det var en 44-årig mand uden fast bopæl.
Han blev sigtet for adskillige overtrædelser af færdselsloven, og da han blev visiteret, fandt betjentene kokain i hans lommer, og derfor blev han også sigtet efter lov om euforiserende stoffer.