Klik og se annoncen

Korsør: Torsdag den 5. december kan du godt lade juletravlheden blive derhjemme og sætte dig godt tilrette, luk øjnene for en stund i et dejligt og musikalsk selskab med en sangerinde, hvis stemme og repertoire spænder utrolig flot og bredt.

Hygge og højtidelighed er indbegrebet af en julekoncert med Ann-Mette Elten. Med sin klare stemme omfavner hun traditionens julesange og giver nyt liv til vores mest elskede julesalmer. Og luften sitrer, når hun giver sig i kast med nogle af de helt store klassiske sange fra sit album 'Adagio'.

Ann-Mette Elten har i mere end 30 år turneret landet rundt med På Slaget 12, og mange af bandets sange har for længst opnået status af evergreens. Nogle af disse og andre højdepunkter fra hendes efterhånden lange karriere har Ann-Mette valgt at tage med ind i kirkerne.

Alle, der indtil nu har oplevet Ann-Mette synge de store klassiske sange, er blevet overvældede. At en sangerinde med så meget pop i bagagen også mestrer denne genre, var der ingen, der havde regnet med. Ann-Mette synger klassiske sange som 'O mio babbino caro' og 'Pie Jesu' med en følelsesfuld indlevelse, der giver mindelser om de helt store internationale stjerner.

En julekoncert med Ann-Mette Elten er en unik juleoplevelse, og hun kan opleves i Korsør Kulturhus

torsdag den 5. december, kl. 19.30.

Billet kan købes på Kulturhusets hjemmeside og i Kulturcaféen, Skolegade 1, Korsør.