Klik og se annoncen

Korsør: - Så lykkedes det endelig og vi glæder os til at kunne byde velkommen til en eksklusiv koncert med Alberte Winding - med Band, i Korsør Kulturhus tirsdag den 19. november, oplyser Hans-Jørn Andersen, Kulturmedarbejder Korsør Kulturhus.

- Med et imponerende bagkatalog af intet mindre end sytten albums har Alberte Winding gennem mere end 30 år markeret sig som en af de mest folkekære og alsidige kunstnere i Danmark. Alberte Winding og band har spillet sig varmt gennem Danmark og er nu er turen altså kommet til Korsør med hendes turné Kastevind.

Efter Albertes efterårs-bogudgivelse Kastevind - erindringsglimt fra barndom og ungdom, fortsætter historierne i musikken, live på scenen, med nye og gamle numre fra Alberte Windings repertoire.

Albertes sange om at finde kærligheden, om at holde gamle og nye venner i hånden, om de mørke dage og de lyse nætter, bliver kædet sammen af små anekdoter. Fra barndommens sodavand med brus og udi det voksne livs komplicerede dans med kærester, fester, børn og alt det der gudskelov kommer efter.

En koncert med Alberte Winding Band spænder fra de sarte Lyse nætter til den swingende popsang, og kommer hjem i favnen på et stærkt hold af musikere: Alberte Winding, sang. Andreas Fuglebæk, guitar & kor, Martine Madsen, guitar & kor, Marie Louise von Bülow, el bas & kor, Mads Andersen, trommer.

Koncerten af holdes i Korsør Kulturhus tirsdag den 19. november kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.15. Billetter kan købes på Kulturhusets hjemmeside og i KulturCaféen, Skolegade 1 i Korsør.