Klik og se annoncen

Af Vagn Ryager

Årbog: Årbogen er på 116 sider og har givet plads til både nye og gamle kendinge på forfatterlisten. Blandt de sidste hører Hans Burchardt, der gennem årene har været en flittig bidragyder til Årbogen, denne gang om korsoraneren og digteren Jens Baggesen, manden med stor rejselyst og tilsvarende interesse for smukke kvinder. Også Historisk Forenings formand, historikeren Helge Torm har bidraget med flere artikler til bogen - bl.a. om et helt usædvanligt og arkitekttegnet grav-mausoleum på Korsør Kirkegård.

Af nye forfattere er den fhv. embedslæge i Slagelse, Hans Trier, der er kendt som ekspert i den spanske syge i Danmark 1918-20. Det samme gælder Jens Fransen, der skriver om Danmarks Kommunistiske Partis historie i Slagelse fra 1919 -31, hvor Slagelse udviklede sig til en kommunistisk højborg. Marco Hansen har fundet stof frem om en hidtil ukendt tysk militærflyveplads 1944-45 ved Førslevgaard syd for Fuglebjerg.

Vores berømte bysbarn - Jens Baggesen

Digteren Jens Baggesen ( 1764-1826), hans opvækst, rastløshed, udlængsel og store litterære formåen fremstår tydeligt i Hans Burchardts historiske artikel om digteren. Jens Baggesen var et højt begavet menneske, og allerede som 7-8 -årig deltog han i den almindelige almueundervisning og allerede som 9-årig underviste han de øvrige børn i skrivning. Som 11-årig blev han ansat hos den lokale postmester på grund af sin meget smukke og tydelige håndskrift. Her blev han noget brutalt behandlet og var derfor lettet, da han i 1777 blev indskrevet på latinskolen i Slagelse, hvorfra han blev student fem år senere.

Jens Baggesen beskrev senere Slagelse som ' Kjedsomhedens Moderstad.' Her kan vi så drage en parallel til H.C.Andersens senere selvoplevelse, der udmøntede sig i, at han kaldte Slagelse for 'Plagelse.'

En så begavet ung mand som Baggesen skulle naturligvis læse på universitetet i København, men hvad han studerede er aldrig blevet helt klarlagt. Til gengæld forsøgte han sig i den vanskelige digtekunst, som mange unge før ham. Årene i København blev meget trange for den unge Jens, kommet som han var fra fattige kår. Men en anset poet og digter C.H. Pram fik øje på ham og indførte ham i sit hjem, og her blev han hurtigt den opvartende kavaler for husets frue, som han kurtiserede.

Han fik også kontakt med fornemme folk som finansministeren og grev Christian Ditlev Reventlow. I begge disse kontakter var det de pågældendes hustruer der sværmede om den unge og charmerende Jens Baggesen.

I disse år skrev han librettoen til operaen ' Holger Danske' og oversatte den også til tysk. Holbergs 'Niels Kliims underjordiske Rejse' oversatte han fra latin til dansk.

Rejsebogen 'Labyrinten'

I 1789 fik han som 25-årig hertug Frederik Christian til at finansiere en rejse til kurbyen Bad Pyrmont i Tyskland. Rejsen førte ham mange andre steder hen, og til andre lande, og det hele udmøntede sig senere i dette mesterværk, der for alvor slog Jens Baggesens navn fast. Hans muntre og også for tiden usædvanlige sproglige finurligheder var en del af rejsebogens store succes. Det var en helt ny stil i dansk litteratur.

Burchardt har skrevet nøje og udførligt også om Baggesens 2 ægteskaber og de to sønner fra første ægteskab, der trods dårlige odds klarede sig ganske fornemt. Hvis du vil være klogere på hele vort berømte bysbarns liv og levned - så gør dig selv den tjeneste at læse videre i Årbogen ( pris 200 kr.

Et arkitekttegnet mausoleum

Hvor mon der dog findes et gravminde af stor kulturhistorisk værdi, en sjældenhed og ganske enestående, ikke bare lokalt men formentlig også nationalt? Svaret er, at det finder du såmænd på Korsør Kirkegård !

Det er historikeren Helge Torm der har gravet lidt dybere i historien. Det store mausoleum hidrører fra familien med de norske aner - Rasmusen - der dukkede op i Korsør i 1824 og kom til at være en af Korsørs betydningsfulde familier til et godt stykke op i vores nutid.

Korsør Kirkegård rummer to gravsteder for familien, hvor det første og andet slægtled ligger begravet. Det er ret simple og almindelige grave prydet eksempelvis af kors udført i smedejern.

Konsul Hans Rasmusen

Hans Rasmusen (1856-1931) . Han blev udlært som købmand og overtog sammen med svogeren Harald Fischer sin fars kolonialforretning i 1882, og overtog otte år efter sammen med sin yngre bror Thorvald (opkaldt efter faderen) dennes korn- og foderstofforretning, der nu kom til at hedde 'Th. Rasmusens Sønner'. Da faderen døde blev de også ejere af kulhandelen, og de udviklede sig til en af de største virksomheden af slagsen i provinsen. Desuden var de også med da Korsør Margarinefabrik blev etableret.

Men tilbage til mausoleet: Hans Rasmusen var velhavende og blev på den tid den førende matador i Korsør.

Hans ide med at opføre et nyt gravsted - og intet mindre end et mausoleum kunne gøre det - udsprang af den kendsgerning, at det gamle familiegravsted nu var fyldt men nok så meget af, at hans hustru, Jørgine, var blevet alvorligt syg omkring 1920. Det hastede med andre ord at få opført en ny gravplads og han og Jørgine fik tid nok til at aftale, hvordan det nye gravmæle skulle se ud. Hans Rasmusen fik sat projektet i gang, og det blev den kendte Korsør-arkitekt Jacob Erlangsen, der blev betroet opgaven. Det var en prætentiøs ide Hans Rasmusen havde fået: Et mausoleum, hvor han og hustruen skulle kistebegraves i et lukket rum med gulv under jordniveau og med et hvælvet loft, så alle pårørende kunne stå oprejst inde i hvælvingen, hvortil en trappe førte ned til det 'underjordiske.'

Og sådan blev det ! Det var ideen, at slægten ved deres død nu skulle stedes til hvile i det underjordiske mausoleum. Altså Jørgine og senere Hans Rasmusen og deres i alt seks sønner. Det blev dog kun til Jørgine og Hans Rasmusen og den tredjeældste af børnene der kom til at blive begravet der.

I 1951 blev trappen til mausoleet fjernet og indgangen muret til.