Klik og se annoncen

Nytårsstatus: December blev igen i år en julemåned med travlhed og rigtig mange gode traditioner med alt lige fra julekoncerter, julebal, juleopera, gospelkoncerter, Luciaoptog og adskillige foreningsjulearrangementer for både store og små i Korsør Kulturhus.

Og der er sket meget i Korsør Kulturhus gennem hele 2019, hvor huset bl.a. har oplevet en stigning mht. flere lokaleudlån til kulturelle formål og tilgang af aktive kreative borgere og ildsjæle.

Nye foreninger

Der er også kommet nye aktiviteter og foreninger til, blandt andre Korsør Børneteater, Coding Pirates for kodningsglade børn, Rockens Rødder en musikforening med 60'ernes pigtrådsmusik som omdrejningspunkt, Fællesspisning, Dansepigerne m.fl.

Spændende 2020

Kulturhuset og husets samarbejdspartnere er allerede i gang med at planlægge arrangementer for 2020 og kan allerede nu præsentere flere koncert- og foredragsnavne såsom Nytårskoncert, foredrag med Christine Feldthaus, King (Elvis) Memphis, Årets Kulturdag og Åbent Hus, Tryllestavsværksted for børn, Forårskoncert med Selandia Brass og den russiske sopran Tatiana Kisselova. Koncerter med Rasmus Nøhr, Consolation, Benjamin Koppel Jazz Galla med Kaya Brüel og Marie Carmen Koppel i â??Celebrating Whitney Houston', Anders Blichfeldt, Beatles Revival og Allan Olsen m. fl.

Samarbejdet med Aarhus Universitet fortsætter

Et andet succesfuldt tiltag i 2019 var rækken af Videnskabelige foredrag i samarbejde med Aarhus Universitet. Foredragene er gratis, og blev livestreamet i Kulturcafeen på tirsdage i februar til marts. Dette samarbejde fortsætter i 2020.

Nytårshilsen

Korsør Kulturhuset, som nu huser mere end 35 foreninger indenfor bl.a.: teater, kor, musical, kunst, patchwork, gymnastik, sløjd, keramik, racerbane, computerkodning for børn, musikalsk legestue, quilt og strik, skak, yoga, veteranmotorcykel og meget meget mere - vil gerne sige tak for et spændende 2019 og ønsker alle Kulturhusets brugere en et fantastisk lykkebringende nytår.