Klik og se annoncen

Det er spejdernes uger i denne skønne sommertid - senest med den store landslejr..

Og nu er de kendte KFUM Spejdere i Kirke Stillinge klar til at afholde stort loppemarked.

Spejderne her afholder nemlig igen deres store loppemarked her søndag den 13. august, hvor kæden bliver taget kl. 10.00, og man slutter kl. 13.00. Auktionen over særlige attraktive effekter starter kl. 11.00.

Spejderne har igennem længere tid indsamlet effekter og de kan garantere, at der er noget at køre efter.

Overskuddet går udelukkende til det lokale spejderarbejde, hvor ture m.m. er en vigtig del af det at være spejder - men dette kræver økonomiske midler og her er overskuddet fra loppemarkedet meget kærkomment.

Der vil være mulighed for at aflevere effekter i Spejdergården om lørdagen den 12. august i tidsrummet kl. 9 til 12. Dog tager man ikke imod hårde hvidevarer!

Loppemarkedet afholdes i Spejdergården, Støvlebækvej 4 i Kirke Stillinge. Såfremt Uge Nyts læsere måtte have spørgsmål om spejderarbejdet i Stillinge Gruppe, er man velkommen til at kontakte gruppeleder Karsten Jørgensen, som i øvrigt henviser til gruppens hjemmeside: www.stillinge.gruppesite.dk.

Der har netop landsdækkende været fokus på spejderlivet - her glimt fra årets lejr, hvor Stén Knuth & Lis Tribler var til stede.