Klik og se annoncen

Af John Hansen

Igen en picnicaften i Anlægget - i rette ånd og stemning. Og i det håbede sommervejr.

Sådan var det denne onsdag aften, da Eigil Hou & Co. arrangerede picnickoncert sådan cirka nummer 210 på den dejlige grønne plet midt i Slagelse by.

Og endnu engang strømmede gæsterne til.

Allerede fra kl. 17.30 begyndte folk at bære deres private stole og oppakninger over Parkvej fra P-pladsen ved den gamle Slagelsehal...

Masser af mennesker

Aftenens orkester - veloplagte Medley - sørgede fra staten for god opvarmning. Til mere end de meterologiske 20-21 graders Celsius.

Omkring tusinde mennesker var mødt frem til denne sommerens sidste fælles picnictur.

Medley lagde ud med et 'Vi gør det, vi godt ka' li',' inden TV 2's Bag duggede ruder og en lang række andre gode, danske hits blev sendt ud i bynaturen.

Fantastisk fænomen

Lige inden musikstarten havde hhv. picnicformand Eigil Hou og borgmester Stén Knuth kort haft ordet.

Eigil Hou takkede endnu engang for fremmødet, og fra støtten fra publikum, sponsorer og kommune.

Borgmesteren priste noget af det samme. Og roste dertil den positive frivillighed, der lå bag arrangementerne - der jo nu kørte på 21. sæson og med denne koncert nummer ca. 210 denne aften.

'Fantastisk - det er rigtig godt gået,' fremhævede Knuth, inden han med sin kone satte sig til rette på en af de forreste rækker for at nyde aftenen og musikken