Klik og se annoncen

Vestsjælland har noget for enhver smag og temperament, uanset om du foretrækker gys og gru eller knapt så skræmmende aktiviteter sammen med børn og børnebørn.

Du kan læse mere om alle arrangementerne og købe billetter på: http://www.visitvestsjaelland.dk/efteraar-paa-sjaellands-vestkyst-2017

Klap en fisk

Søndag den 15. oktober inviterer Korsør Frømandsklub til 'Klap en Fisk' på Halsskov Færgehavn, hvor du og familien kan lære om dyrelivet i vores farvand. I går selv på opdagelse i det lave vand udstyret med kikkert og rejenet, mens I hører lærerige fortællinger, om det, I trækker op af vandet.

Årets ultimative familiehygge finder sted den 22. oktober på Parnas i Sorø.

Aktivitetsparken inviterer til skattejagt i Parnas Huleby, hvorefter I kan kværne jeres eget mel og bage pandekager og brød over bål. I kan også lave jeres egen æblemost i det lille mosteri, lave finurlige kastanjedyr eller havregryn, som I kan tage med hjem.

Græskar og smukke haver.

Birkegårdens japanske have bliver udsmykket med smukt udskårne græskar. Det er et fascinerende syn, når mørket falder på og lys efter lys stråler fra haven. Spøgelser og hekse huserer i haverne, hvor du kan nyde lysene og gysene, mens de yngste medlemmer af familien skærer græskar, går på opdagelse i spøgelseslabyrinten eller får skræmmende ansigtsmaling.

Rædslernes Borg

I børnenes efterårsferie er Borups Teater vært for skræmmende underholdning på Borreby Herreborg. Her er garanteret kuldegys, historiske vingesus og hvis du er heldig, kan du også møde Borrebys spøgelse. Borreby Herreborg inviterer til grusomme gys og årets uhyggeligste halloween-rundvisning. Du kommer blandt andet forbi borgens fangehul, hvor kædernes raslen og fordums skrig og pinsler stadig kan fornemmes.

Så skræmmende, at børn under 8 år ikke anbefales at deltage.

Spænding i trætoppene

I Kragerup Go High er de besøgende garanteret et adrenalin-kick og en fantastisk oplevelse med en endnu bedre udsigt.

Go High har flere baner, så både vovehalsene og de mere jordbundne, går hjem med en succesoplevelse.

Oplevelsesjagt med Vester

Skal det være familievenligt og lærerigt, men knapt så skræmmende, så er Oplevelsesjagt med Vester et godt bud.

De vestsjællandske museer Sorø Kunstmuseum, Kalundborg Museum og Vikingeborgen Trelleborg har lavet hvert deres skattekort, som store og små kan følge rundt på museerne.

Gratis færge

Hvis du vil besøge to af Vestsjællands smukkeste øer, kan du sejle gratis til Omø og Agersø i efterårsferien. Bilen må du dog lade blive stående hjemme, for tilbuddet gælder kun persontransport.

Bestil din gratis færgebillet på Agersø & Omø Færgernes hjemmeside: http://aofaerger.dk/