Klik og se annoncen

Onsdag den 26. april. 2017 kl. 18.30 slår Krabasken dørene op til den kommende sæson og inviterer indenfor til intro-aften. Her vil der være introduktion af sæsonens fire nye teaterstykker og nye såvel som eksisterende medlemmer er meget velkomne. Der er ingen tilmelding.

Det er kort sagt dagen man kan møde op, hvis man går med en skuespiller i maven, har lyst til at lave kulisser med værkstedsholdet, finde og sy kostumer eller måske styre lyd og lys fra teknik-rummet.

Nye medlemmer bydes velkommen kl. 18.30 til en rundvisning og en kort fortælling om Krabasken, inden selve introduktionen går i gang kl. 19.00.

Krabasken's program for sæsonen 2017/2018:

Jeppe på Bjerget, i perioden 30.09-15.10.2017 Instruktør Carsten Holm

Frode og de andre rødder, i perioden 17.11-10.12.2017 Instruktør Lone Oléskow

Løgn og Latin, i perioden 19.01 - 04.02.2018 Instruktør Nicki Reinhold Byel

Styrmand Karlsen's flammer, i perioden 16.03-15.04.2018 Instruktør Anne Hviid

Det er allerede nu muligt at købe et sæsonkort med billetter til sæsonens fire nye forestillinger. Læs mere på Krabasken's website www.krabasken.dk