Klik og se annoncen

Det viste sig at være en rigtig god investering, da Hanne og Torben Christoffersen fra Sorø ved TV2s nylige Charlie Hjertegalla besluttede sig for at donere 150 kr. til det gode formål. - Hjerteforeningen skal vi da støtte, vi kender så mange, der har brug for den. Det var udgangspunktet, da Hanne via telefonen satte gang i donationen. Og selv om der blevet trykket 'send' i allersidste øjeblik, udløste den til giverens store overraskelse en rigtig dejlig præmie: en splinterny Kia Venga, til en værdi af ca. 200.000 kr.

Tirsdag op til påske fik parret overrakt den flotte præmie hos Kia-forhandler Kjerulff A/S, hvor Torben Kjerulff og Tim Boye, erhvervskonsulent i Hjerteforeningen, stod klar med en flot buket blomster og nøglerne til den guldfarvede bil.

- En flot præmie! lød det fra en glad Hanne Christoffersen, som glædede sig til at komme ud og køre i den nye bil.

På billedet ses fra venstreTorben Kjerulff, Torben og Hanne Christoffersen samt Tim Boye.

Foto: Georg Hemmingsen